Det er let at brygge velsmagende kaffe ret hurtigt med en stempelkande, og samtidig er det let at eksperimentere med. Det er knap så vigtigt, hvorvidt kaffen er lys- eller mørkristet (det er smag og behag), og du skal kun bruge:
• 50 - 60 gram groftmalet kaffe pr. liter vand
• Stempelkande
• Elkedel
Bruger du egen kaffekværn, skal du indstille den på en af de groveste indstillinger.
Det er ret vigtigt ikke at hælde det kogende vand i kanden med det samme men lade det stå et øjeblik, så det rammer 92-93 grader for at opnå den bedste bryg.
Du skal nu kun lige dække kaffen med vand og lade den stå i 20-30 sekunder, før du fylder kanden helt og rører rundt et par gange.
Herefter lader du den stå i ca. 3-4 minutter, før du presser stemplet roligt i bund.
Drik kaffen med det samme, for den bliver let bitter af at stå i stempelkanden.
Find din favorit blandt vores friskristede kaffer her
Se vores rigtig fine tilbud på stempelkander her