Trustpilot

Melitta Kaffe & Mövenpick Kaffe

Vi har et bredt udvalg af kaffebønner fra traditionsrige producenter som Mövenpick og Melitta, og til Danmarks skarpeste priser!

preload spinner

Melitta - kaffefilterets moder

Melitta er ganske simpelt en legendarisk producent inden for kaffeverden. Ja, de eller deres grundlægger har ændret kaffeindustrien for altid og det på en måde jeg tror de fleste er godt tilfredse med.  

Melitta Bentz var en tysk hjemmegående husmor der var træt af den kaffe der kunne laves dengang. Pengene var ikke tilstrækkelige til det allerbedste udstyr, og derfor eksperimenterede hun sig frem.

Det endte med at hun tog noget papir fra hendes søns notesbog, foldede det og derefter prikkede små huller i bunden med en lille nål. Verdens første papirfilter som vi kender det i dag. 

Hun grundlagde Melitta firmaet, som i dag tæller over 3.000 medarbejdere på verdensplan og fortsat er på familiehænder. Vi er glade for at have deres kaffe i sortimentet, god kaffe til en skarp pris. 

 

 

Mövenpick er et klassisk firma, der formentligt mest er kendt for deres chokolade og særligt for deres gode is. Mange har formentligt fået deres is på sommeferier, men deres kaffe er nu også ganske glimrende.

Kaffebønnerne bliver ristet på traditionel schweizisk manér, der giver en mere rund og fyldig kaffe end ved eksempelvis italiensk ristet espressokaffe. 

Kaffen er af høj kvalitet og gør sig aldeles fremragende i fuldautomatiske espressomaskiner, hvor man oplever at mere eller mindre alle vil kunne blive enige om en rund “allround” kaffe.